De to små isbjørneunger, der blev født i Aalborg Zoo for tre dage siden, overlevede ikke de første svære døgn. Det skriver nordjyske.dk.
Alt så ellers ud til at være i orden hos de små nyfødte isbjørne. Hunisbjørnen Malik tog sig godt af ungerne, som tilsyneladende diede helt normalt.
Den tredje dag er normalt den mest kritiske i isbjørneungers liv, og det viste sig også at være tilfældet med Aalborg Zoos isbjørneunger.
Allerede tirsdag morgen konstaterede dyrepasserne, at ungerne virkede svage. Efter at have drøftet sagen nøje besluttede zoo at gribe ind og tage ungerne fra hunnen for at få næring i dem, da ungerne var underernærede.
De små unger var meget kolde og blev lagt på et isbjørneskind under en varmelampe i et opvarmet lokale og fik sutteflaske.
Det var planen at få dem på fode igen og derefter sætte dem ind til moderen igen. Men desværre var ungerne så afkræftede at de døde efter nogle timer.
Meget tyder på at hunnen ikke havde mælk, så ungerne sultede, selvom de diede.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet