To sprang ud fra brændende bygning

Mand brækkede sin fod i spring fra førstesalen af en brændende bygning i Annisse i Nordsjælland.

To mænd blev natten til fredag fanget af flammerne og sprang ud fra førstesalen af en brændende bygning i Annisse i Nordsjælland. Den ene landede så uheldigt, at det kostede ham en brækket fod.
Branden var opstået i et bilværksted under deres lejligheder på Hvilebækvej. Den var så kraftig, at mændene valgte at springe, inden brandvæsnet nåede frem.
Hele bygningen på i alt 300 kvadratmeter nedbrændte til lyden af eksploderende gasflasker i værkstedet. Nogle biler udenfor fik også brandskader.
Politiet vil i næste uge forsøge at finde frem til brandårsagen.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret