Der er angiveligt ikke tale om marsvin, og derfor gætter vildtkonsulent Hans-Henrik Erhvardi fra Naturstyrelsen på Vestsjælland på, at der er tale om vågehvaler eller finhvaler.
- Hvalernes blåst kunne ses inde på land og var cirka en meter høje, og der er tale om store dyr, når de puste så meget ud af åndehullet bag på hovedet, siger Hans-Henrik Erhardi.
- Vi har ikke set billeder endnu, og vi kender ikke deres nøjagtige længde, og derfor er det bedste bud, at det er finhvaler eller vågehvaler, siger han.
De store hvaler befinder sig normalt på dybt vandt i jagten på fisk. Men om vinteren søger store stimer sild ind mod kysten, og derfor kan de være smuttet ind i fjordens vand i jagten på føde.
Fjorden er nogle steder kun mellem tre og fem meter dyb. Derfor er der også en stor risiko for, at de går på grund, når de tumler rundt efter mad.
- Vi håber selvfølgelig, at de tager en tur inde i fjorden og så selv finder ud. Men jeg frygter selvfølgelig, at de rammer land.
- De skal helst ikke stresses, så vi opfordrer folk til at holde sig væk fra dem i både og kajakker, hvis de ser dem, siger Hans-Henrik Erhardi.
Hvis hvalerne går på grund, så opfordrer han også folk til at holde sig væk.
- Det er flotte dyr og spændende at se, men man skal ikke kravle rundt på dem eller gå for tæt på dem, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker