Tobaksindustrien under anklage

* I juni 2003 stævnede den nu tidligere ryger Allan Lykke Jensen Skandinavisk Tobakskompagni for at tilsætte stoffer i cigaretterne uden at oplyse forbrugerne om det.

* Desuden lyder anklagen på, at cigaretproducenten har snydt med sine målemaskiner, så rygerne har indtaget mere tjære og nikotin, end der står på cigaretpakkernes deklarationer.

* Sagen har været mange år undervejs, fordi Allan Lykke Jensen måtte gennem flere instanser for at få bevilget fri proces. Samtidig har de to parters advokater skiftevis diskvalificeret hinandens bud på neutrale eksperter.

* Allan Lykke Jensens advokat vurderer, at hans klient er berettiget til en erstatning på omkring 57.000 kroner. Det beløb følger de fastsatte takster for varige men.

* Retssagen behandles i første instans i Østre Landsret, da den vurderes at være af principiel karakter.

* Der falder dom i sagen torsdag klokken 10.

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret