Togene på de sønderjyske jernbaner holder torsdag aften stille. Det oplyser Banedanmark på sin hjemmeside.
Hverken på strækninger mellem Kolding og Padborg og Sønderborg i syd eller mellem Fredericia og Vejen længere mod nord er der tog at køre med.
Banedanmark regner dog med at kunne køre et tog i timen mellem Esbjerg og Vejen, men det kan på nuværende tidspunkt ikke oplyses på hvilke klokkeslæt.
- Ændringerne skyldes, at et kabel til signalerne er gravet over. Vi har personale på vej for at rette fejlen, men kan endnu ikke sige, hvornår vi kører igen, meddeler Banedanmark.
Nogle af de aflyste tog vil blive erstattet af busser, og inden klokken 20 lover Banedanmark vejtransport på strækningerne Vojens-Sønderborg, Vejen-Fredericia, Kolding-Flensburg, Kolding-Vejen og Padborg-Fredericia.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker