- Vi har netop fået en melding om, at togene er begyndt at køre igen. Det er fortsat ikke for fuld kraft, og der er omkring 20 minutters forsinkelse, siger pressevagt Hanne Degnbol fra DSB til Ritzau.
Al togdrift mellem Langå og Hobro blev indstillet tidligt fredag morgen på grund af et overrevet kabel. I første omgang regnede både Banedanmark og DSB med, at al togdrift ville være indstillet i mindst fem timer.
Der kører normalt en række lyntog på skinnerne, og de travle morgenpassagerne må altså forberede sig på en lidt længere rejsetid.
For to uger siden sejlede et containerskib ind i en jernbanebro i Limfjorden. Skinnerne blev slået skæve, og togtrafikken blev indstillet på ubestemt tid.
Derfor indsatte DSB busser, der skulle fragte passagerne over fjorden. En tur, der tager omkring en halv time.
Togpassagerne, der rejser over begge de ramte strækninger fra morgenstunden, skal altså forberede sig på endnu længere tid på farten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde