Togtrafikken mellem Høje Taastrup og Roskilde blev tidligt fredag morgen afbrudt efter en personpåkørsel ved Hedehusene, men nu kører togene igen normalt, oplyser DSB.
Togstoppet omfattede også trafikken på hovedlinjen mellem København og Jylland-Fyn og påvirkede dermed mange morgenpendlere.
Indtil klokken 11 var der fortsat forsinkelser i Jylland som følge af ulykken, men nu kører togene over hele landet igen efter planen.
Dermed behøver de mange danskere, som i løbet af fredagen skal ud at rejse i forbindelse med efterårsferien, ikke frygte for forsinkelser.
- Vores kunder, der starter deres efterårsferie i løbet af fredag eftermiddag, bliver ikke generet af forsinkelser som følge af ulykken, siger kommunikationsmedarbejder hos DSB Tony Bispeskov.
Han understreger dog, at der på alle dage kan forekomme forsinkelser af andre årsager og opfordrer derfor alle kunder til at orientere sig på dsb.dk og rejseplanen.dk.
Personpåkørslen, som fredag morgen resulterede i det omfattende togstop, kostede den påkørte livet.
- En person sprang klokken 04.37 ud foran et regionaltog og blev dræbt, fortæller vagtchef Kim Svenningsen fra Københavns Vestegns Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned