Togkaos fortsætter lidt endnu
Nedbrud i signalsystemet driller stadig Banedanmark og DSB, som undskylder over for lørdagens togtrafikanter.
Først mellem klokken 18 og 19 lørdag aften kører togene igen normalt, oplyser DSB's informationschef Tony Bispeskov.
- Fra København mod Jylland kører de med forsinkelser på op mod 15 minutter i nogle timer, så det tager lidt tid, før alt igen er helt normalt, siger han til Ritzau.
Problemerne skyldes signalsystemet, der fungerer som trafiklys på skinnerne. Samtidig gik højttalersystemet og elektroniske skærme med information til passagererne ned.
- Banedanmark har et netværksproblem, og signalgivningen har været nede et par timer i dag (lørdag, red.), så der har været store problemer med at køre tog til tiden, forklarer Tony Bispeskov.
Særligt Sjælland og hovedstadsområdet har været hårdt ramt. Der har været sat prop i forbindelsen på Kystbanen fra Helsingør og ud til Kastrup, så 15 busser har fragtet passagererne til Københavns Lufthavn.
- Der kan fortsat være aflysninger, specielt i hovedstadsområdet, hvis man skal køre med intercity eller regionaltog. S-togene er ikke ramt, fortæller Tony Bispeskov.
Så skal man ud at rejse, er det en god idé at tjekke DSB's hjemmeside for at være opdateret, oplyser informationschefen.
Tidligere lørdag stod togene også stille i knap tre timer mellem Aalborg og Skørping på grund af en personpåkørsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub