Hvert år venter der de mange tusinde festivalgæster i Roskilde et kaos af dimensioner, når de skal med tog hjem til København efter festivalens sidste koncert.
I år bliver det endnu værre.
Et massivt regnvejr giver nemlig DSB store problemer, og flere tog er søndag blevet aflyst eller kører med store forsinkelser.
- Vi har ikke nogen prognose for aftenens kørsel nu og her. Vi arbejder på højtryk for at løse situationen, men lige nu ser det fortsat problematisk ud, siger pressevagt hos DSB, Jannik Preisler.
Selv hvis får fjernet de store mængder vand fra lørdagens historisk store regnskyl, truer et nyt skybrud søndag eftermiddag med at gøre problemerne endnu større.
Og selvom DSB har planer om at indsætte en ekstra række tog, der kan transportere de våde og beskidte festivalgæster hjem efter søndagens sidste koncert, så ser det ud til, at gæsterne kan forvente lange ventetider og en lang tur hjem.
Hos arrangørerne af Roskilde Festival er man i kontakt med DSB og er netop nu i gang med at undersøge, hvordan aftenens forventede transportkaos kan løses bedst muligt.
Festivalgæster kan i første omgang holde øje med udviklingen på DSB's hjemmeside samt selskabets Facebookprofil: www.facebook.dk/omdsb.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker