Når ældre ikke selv magter at bevæge sig, gå i bad eller på toilet, kan brug af teknologi til de opgaver spare betydelig ressourcer inden for ældreplejen.
Nye tal fra et projekt i Servicestyrelsen viser, at brug af teknologi i form af såkaldte personløftere og bade- og toiletstole i ældreplejen kan frigøre ressourcer, der svarer til i alt 859 fuldtidsstillinger årligt på landsplan.
Omsat i penge er der tale om en besparelse på 357 millioner kroner, som kan bruges til at sikre, at der er hænder nok i fremtidens ældrepleje.
Socialminister Benedikte Kiær (K) mener, det er vigtigt at udnytte teknologien.
- Vi mangler ressourcer i plejesektoren nu, og udfordringen bliver endnu større fremover, derfor er det oplagt at bygge videre på de gode resultater som også er med til at skabe et bedre arbejdsmiljø, siger hun.
Der findes knap 20.000 ældre borgere herhjemme, som flere gange dagligt har behov for at blive flyttet. Teknologien gør, at én medarbejder kan forflytte den ældre i stedet for to.
Beregningerne er lavet ud fra målinger, der er gennemført i forbindelse med et projekt, hvor Servicestyrelsen, i samarbejde med tre kommuner, har afprøvet en personløfter og en bade-/toiletstol til at flytte ældre.
Projektet har desuden vist, at de berørte medarbejdere oplever, at teknologien har forbedret deres arbejdsmiljø, blandt andet fordi de belastes mindre fysisk i deres arbejde. De ældre er også tilfredse og trygge med den afprøvede teknologi.
Projektet er gennemført i samarbejde med Odense, Aarhus og Slagelse Kommuner med støtte fra ABT-fonden.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde