Der er stor sandsynlighed for, at man skal til at have penge op af lommen, hvis man for brug for et toilet på en af motorvejenes mange rastepladser.
JydskeVestkysten skriver, at Vejdirektoratet lige nu undersøger mulighederne for at indføre brugerbetaling og er i tæt dialog med de benzinselskaber, som driver rastepladserne.
Pengene skal gå til at øge rengøringen, som mange toiletgæster udtrykker utilfredshed med.
- Kravene og forventningen til rengøringen stiger blandt brugerne, forklarer fagkoordinator i Vejdirektoratet Jens Petersen.
- Vi hører tit fra folk, at de synes, at toiletterne er meget renere i Tyskland, og så forventer de samme standard herhjemme. Men i Tyskland betaler man altså for toiletbesøgene, siger Jens Pedersen til JydskeVestkysten.
Netop den tyske model overvejer Vejdirektoratet at kopiere. Her udstyres toiletbrugeren til gengæld for toiletbetalingen med en værdikupon, som man så kan købe en lille kop kaffe eller andet for i rastepladsens kiosk eller cafeteria bagefter.
Ikke mindst sælgernes organisation, Business Danmark, har længe efterlyst renere toiletter - gerne ved hjælp af brugerbetaling efter tysk inspiration.
- Vores medlemmer synes i stigende grad at toiletterne er uhumske og uhygiejniske. De lugter, papiret ligger og flyder og skraldespandene er overfyldte. Det er ikke rart, vejene er jo vores andet hjem, fortæller Lars Bundgaard fra Business Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker