Danske toldere har fundet 70 kilo khat på Øresundstoget.
Fundet blev gjort i forbindelse med den øgede danske toldindsats, som blev effektueret i dag. Det skriver DR Nyheder.
De 70 kilo khat var på vej fra Danmark til Sverige i Øresundstoget i to tasker. En dansk narkohund snusede sig frem til de ulovlige varer, men der var ingen spor af smuglerne, som havde efterladt taskerne.
Derudover har man tirsdag eftermiddag på Øresundstoget fundet to sværd og tre knive.
- Det viser, at det virker at foretage de her kontroller, siger Mette Helmundt Skats afdelingsleder for Øresundsbroen.
Store fund af det mildt euforiserende stof khat er langt fra usædvanlige.
I sidste måned rykkede danske politi således ud og standsede en bil, der var kørt gennem bommene på den svenske side af broen. Bilen viste sig af indeholde 263 kilo af stoffet.
Tidligere har der endda været gjort langt større khatfangster.
En 39-årig mand blev sidste år idømt otte måneders fængsel og sendt direkte til afsoning af dommen, efter at han blev taget med 1,3 ton khat i sin bil ved Nørre Aaby på Fyn.
Af de 50 toldere, der tirsdag blev indsat som led i den øgede danske grænsekontrol, skal 30 bemande den dansk/tyske grænse, 10 skal bemande færgeterminalerne ved Rødby og Gedser, og 10 skal bemande Øresundsbroen og Helsingør-færgen.
Grænseaftalen betyder, at der på sigt skal være i alt 98 ekstra toldere ved de danske grænser.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker