Navneskiltene forsvinder hastigt på dørene til lejlighederne i de klassiske betonblokke.
Aldrig tidligere har så mange almene boliger stået tomme, og det sætter flere steder gang i planer om helt at rive de grå boligblokke ned og bygge attraktive rækkehuse eller penthouselejligheder i stedet, skriver
JydskeVestkysten.
3015 lejligheder manglede beboere 1. juni, viser en opgørelse fra
Landsbyggefonden. Det er over dobbelt så mange som samme tidspunkt
sidste år.
Allerværst ser det ud for de almene boligselskaber i Region
Syddanmark, der tegner sig for næsten hver tredje tomme lejlighed i landet.
Flere betonblokke er allerede revet ned rundt om i landsdelen, og i blandt
andet Sønderborg og Nordborg er der lige nu helt konkrete planer om at sætte bulldozerne på flere af de gamle bygninger.
- Hvor vi tidligere havde en lang venteliste til vores lejligheder, så står flere af dem i dag tomme. Og mange af de, der er blevet boende eller flytter hertil, er folk, der er uden for arbejdsmarkedet, fortæller Vivian Engelbredt, der er formand for Sønderborg Andelsboligforening, til JydskeVestkysten.
Boligforeningen arbejder lige nu på at rive fem af seks boligblokke ned i afdelingen Jørgensgård. I stedet er tankerne, at der bygges rækkehuse oven på de gamle kældre, mens den sidste blok skal renoveres med blandt andet elevator til gangbesværede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde