Tømmergade i Nakskov spærres

Offentliggjort Sidst opdateret

Onsdag og torsdag kan der opstå trafikale problemer omkring Nakskov Politigård på grund af kranarbejde i forbindelse med et større renoveringsarbejde. De to dage spærres Tømmergade fuldstændig på strækningen Nybrogade til bankens udkørsel.

I resten af gaden erdet kun tilladt at køre med ærinde til Netto, Rema, banken eller andre butikker i gaden. Fra Nybrokrydset vil man ikke kunne køre ind i Nybrogade, og fra Nygade vil man ikke kunne svinge til venstre ind i Tømmergade.

Til gengæld vil man stadig kunne køre fra Nygade videre ad Nybrogade til Nybrokrydset langs hotellets facade. Der vil blive opsat skilte, som styrer trafikken. Man regner med at arbejdet er færdigt torsdag klokken 16.