20.000 tons papiraffald fra gipsplader blandet med malingrester, plastik og andet byggeaffald er siden 2005 ulovligt blevet spredt på marker ved Overgaard Gods ved Randers. Det fortæller P4 Nordjylland.
Randers Kommune er nu gået ind i sagen og har øjeblikkeligt bedt godset om at stoppe udspredningen.
- Vi vil med det samme gå i gang med at undersøge, hvad det er, der er sket derude. Og så forventer vi selvfølgelig, at sådan noget her aldrig forekommer igen. Det er på ingen måde acceptabelt, siger Kasper Fuhr Christensen, formand for Teknik og Miljøudvalget i Randers Kommune til P4 Nordjylland.
Ifølge kommunen har Overgaard Gods aldrig søgt eller fået tilladelse til at sprede det ulovlige affald, der ligger samlet i én stor bunke, der er omkring 50 meget lang og syv meter høj.
Godset har ifølge P4 Østjylland oplysninger modtaget 135 kroner per ton affald. I løbet af årene er det altså blevet til en indtægt på knap tre millioner kroner for at sprede affaldet ud på markerne.
Overgaard Gods er et af Danmarks største. Det ligger på kanten af Mariager Fjord og ejes af Brask-Thomsen familien.
Godsets direktør ønsker først at udtale sig om sagen senere tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker