Tordenvejr trak uden om Bornholm

Bornholm gik sent lørdag eftermiddag fri af det lovede tordenvejr med tilhørende skybrud, som skulle komme op fra Tyskland. Der faldt en del regn over solskinsøen i Østersøen, men torden og lyn trak uden om.

- Uvejret tog en lidt østligere kurs, så det værste gik lige øst om Bornholm, siger vagthavende meteorolog på DMI.

De højeste registrerede nedbørsfald lyder på 12 mm - et stykke fra skybrud, som kræver, at det regner mindst 15 mm inden for 30 minutter.

- Så det var mere almindeligt regnvejr. Bornholmerne slap i denne omgang, siger DMI's vagtchef.

Uvejret er nu trukket nordover til området ved Gotland, der har fået over 30 mm regn og meget torden.

/ritzau/

Bornholmerne fik regn lørdag eftermiddag, men det varslede tordenvejr trak øst om øen og ligger nu omkring Gotland.

Offentliggjort Sidst opdateret