En dag i skolen er rigtig dejligt.
Det synes i hvert fald mange børn med en anden etnisk oprindelse end dansk.
En ny undersøgelse af hverdagen for 11-årige børn med både dansk og udenlandsk baggrund viser, at børn med udenlandsk baggrund er gladere for at gå i skole end de danske børn. Især piger med anden etnisk baggrund synes godt om at gå i skole.
Mens kun to ud af tre drenge med dansk baggrund synes, at det er godt eller virkelig godt at gå i skole, svarede næsten ni ud af 10 piger med anden etnisk baggrund, at de er meget glade for at gå i skole. Undersøgelsen siger dog ikke noget om, hvorvidt det er lærerne, det faglige eller kammeraterne, der gør det så dejligt at gå i skole.
- Men det fortæller os noget om, at det måske først er senere, når de kommer op i de større klasser, hvor der bliver stillet større krav, at det går skævt, så en større andel af dem ender med at klare sig dårligere, når de går ud af skolen, siger Mette Deding fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der står bag undersøgelsen.
Både børnene selv og deres mødre er blevet bedt om at vurdere, hvordan børnene klarer sig fagligt i skolen i en række forskellige fag. Både for børn med anden etnisk baggrund og børn med dansk baggrund er vurderingen, at de fagligt klarer sig rigtig godt - både ifølge børnene selv og deres mødre.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker