Andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet med 3,6 procentpoint til 79,6 ud af 100 børn, viser tal fra Københavns Kommune.
Udviklingen kommer bag på professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund:
- Tilbagegangen er markant. Det er bekymrende og særdeles overraskende, fordi København er en af de kommuner, der har satset massivt på folkeskolen og på de tosprogede elever i mange år, siger han til Politiken.
Et led i Københavns oprustning var en eksperttænketank for integration, som i 2010 fremlagde en række anbefalinger til forbedring af folkeskolen.
Blandt anbefalingerne var blandt andet tættere dialog mellem skole og kommune, fokus på etniske minoritetsdrenge og dansk som andetsprog samt en større indsats for "at gøre eleverne parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse".
- Vi skal have et meget skarpere blik for at rette indsatsen mod de svage skoler, lyder det fra formanden for eksperttænketanken, Agi Csonka, der betegner de nye tal som "en trist statistik".
- Københavns Kommune har ikke været god nok til at følge op. Man giver skoler midler, men følger ikke tilstrækkeligt op på, om man når målene og skaber resultater, siger hun til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde