Total får ophævet suspendering i sag om skiferboring
Energistyrelsen er klar til at ophæve fransk firmas suspendering af prøveboringer efter skifergas.
Når alle nødvendige tilladelser fra miljømyndighederne er indhentet, kan prøveboringerne efter skifergas i Nordjylland fortsætte, er Total blevet meddelt tirsdag.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Det franske energiselskab har tidligere brugt et kemikalie uden tilladelse under prøveboringen, hvilket suspenderede arbejdet.
- Energistyrelsen har i dag vurderet, at borearbejdet vil kunne genoptages, når miljømyndighederne har givet endelig godkendelse, skriver styrelsen.
Mandag overtog Miljøministeriet ansvaret for at vurdere de miljømæssige forhold i forbindelse med energiselskabets prøveboring efter skifergas i Frederikshavn Kommune.
5. maj afgjorde Energistyrelsen, at borearbejdet skulle indstilles, da Total havde benyttet et kemikalie, der ikke er omfattet af den eksisterende miljøvurdering, en såkaldt VVM-redegørelse.
- 8. maj modtog Energistyrelsen redegørelsen fra Total, hvori Total har beskrevet, hvordan det vil sikre, at der ikke fremover sker fejl. Total har indført nye procedurer til kontrol af håndtering af kemikalier, skriver styrelsen.
Procedurerne omfatter lagerstyring med blandt andet daglige lister over, hvilke kemikalier der er på lageret, hvilke kemikalier der anvendes og i hvilke mængder.
De kemikalier, der endnu ikke er godkendt til anvendelse, vil blive mærket tydeligt og vil blive opbevaret adskilt fra de godkendte kemikalier, lyder det ifølge Energistyrelsen.
Samtidig skal Total fremover indsende en opgørelse over kemikalieforbrug og boremuddersammensætning sammen med den daglige borerapport til Energistyrelsen.
Miljøministeriet er ansvarlig myndighed for miljøtilladelser, hvis Total vil søge om at gå videre i sin efterforskning med såkaldt frakturering af undergrunden for at lede efter skifergas.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet