Trafikken dræber. Men også støj fra trafikken bærer hvert år ansvaret for mange tilfælde af dårligt helbred, handicap eller tidlig død i de vesteuropæiske lande. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, ifølge Dagens Medicin.
Én ud af tre europæere er generet af støj i dagtimerne, og én ud af fem får forstyrret sin nattesøvn på grund af larm fra veje, jernbaner og lufthavne.
Det konstante støjhelvede øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk og fører hvert år til, at en million sunde leveår går tabt.
Det konkluderer WHOs europæiske afdeling i en ny undersøgelse, som er støttet af European Commission's Joint Research Centre (JRC).
Ifølge undersøgelsen er problemer, som er forbundet med støj, så voldsomme, at kun luftforureningen tegner sig for flere miljøbetingede sygdomme i hele Europa.
Forruden irritation, søvnproblemer og hjertesygdomme bidrager støj også til indlæringsproblemer og tinnitus.
- Støjforurening er ikke kun et spørgsmål om miljø, men er også en trussel mod den offentlige sundhed, siger Zsuzsanna Jakab, direktør for WHO i Europa.
- Vi håber, at det fører til støjbekæmpende tiltag på nationalt og lokalt niveau og dermed beskyttelse af europæernes sundhed fra denne voksende fare, siger hun.
Ifølge undersøgelsen kan ca. 1,8 procent af alle hjerteanfald tilskrives trafikstøj på over 60dB. Samtidig bidrager trafikstøj også ganske betydeligt til hjertekarsygdomme, tinitus, søvnforstyrrelse og børns indlæringsproblemer.
EU forbereder i øjeblikket en revision af reglerne for støj fra køretøjer. Europæiske miljøorganisationer vil have den lovlige støjudledning halveret ved blandt andet støjdæmpende dæk og asfalt, begrænsning af trafikken og omlægning af tunge køretøjer fra diesel til gas.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet