Kommunerne har alt for meget fokus på dyre løsninger som nye cykelstier og vejbump, når de forsøger at nedbringe det store antal årlige dræbte og kvæstede i trafikken.
En indsats for at lære børnene i skolerne en bedre adfærd i trafikken vil give langt større bonus. Det mener Rådet for Sikker Trafik.
Nye tal viser, at kommunerne kan spare rigtigt mange penge på området, hvis det lykkes at nedbringe antallet af kvæstede mennesker i trafikken.
Hver gang, en person bliver kvæstet i trafikken, koster det i snit kommunen en kvart million kroner til blandt andet genoptræning, hjælpemidler og førtidspension.
Samlet set har landets kommuner udgifter på mindst 1,6 milliarder kroner om året til de omkring 6600 mennesker, som hvert år bliver kvæstet i trafikulykker, som politiet registrerer.
- Vi vil gerne have langt færre døde og kvæstede i trafikken. I aldersgruppen 18 til 24 år er trafikken den vigtigste dødsårsag. Skal man ændre på det, så handler det om at give børn og unge nogle bedre vaner i trafikken så tidligt som muligt. Derfor er det vigtigt, at skolerne får en politik for trafiksikkerhed, siger Anders Rosbo, der er direktør i Rådet for Sikker Trafik.
En undersøgelse viser, at to ud af tre af landets skoler ikke har en trafikpolitik.
- Samtidig viser en undersøgelse, vi har lavet, at 93 procent af forældrene ønsker en trafikpolitik, der klæder børnene bedst muligt på til at klare sig i trafikken, siger Rosbo.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker