Hudkræft rammer op mod 40 pct. af alle patienter, som bliver organtransplanterede. Alligevel bliver mange af dem aldrig informeret om sygdommen.
Der lever ca. 2.000 organtransplanterede mennesker i Danmark. Hvert år får yderligere 250 patienter et nyt organ. Omkring 40 pct. af dem vil ifølge udenlandske undersøgelser udvikle hudkræft i løbet af 20 år. Det ved mange af dem bare ikke, skriver Kræftens Bekæmpelses nyhedsbrev med afsæt i Ugeskrift for Læger.
Læger fra Roskilde Sygehus har i en undersøgelse konstateret, at kun 53 procent af en gruppe patienter, der har fået ny nyre, er informeret om øget kræftrisiko. Trods opfølgende besøg hos den ansvarlige læge har kun et mindretal fået undersøgt deres hud.
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en grundig opfølgningsplan til patienterne, som både omfatter information og kliniske retningslinjer for undersøgelser.
Hudkræft hos organtransplanterede er ofte mere aggressiv og med større risiko for spredning til lymfeknuderne end hos resten af befolkningen.
Samtidig opstår hudkræft typisk 20-30 år tidligere hos organtransplanterede. Det skyldes den behandling, som organtransplanterede får for ikke at afstøde det nye organ. Den immunhæmmende medicin hæmmer udbedringen af de hudskader, som blandt andet opstår på grund af UV-stråling fra solen. Derfor er solbeskyttelse ekstra vigtig for organtransplanterede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde