Familien til den danske FN-ansatte Jens Tranum Kristensen håber, at han snart bliver flyttet ud af jordskælvsramte Haiti, så de kan besøge ham.
- Vi afventer en melding fra Udenrigsministeriet om, hvad de vil gøre med ham. Hvis han bliver flyttet til den Dominikanske Republik, så rejser vi derover, siger Henrik Tranum Kristensen.
Han er bror til Jens Tranum Kristensen, der efter fem døgn blev gravet uskadt ud af ruinerne af en sammenstyrtet FN-bygning. Han fortæller, at han ikke vil blive overrasket, hvis Jens Tranum vælger at vende tilbage til Haiti, når han er færdigbehandlet.
- Som vi kender Jens, så er han så sej en fyr, at ligeså snart, at han er kommet til hægterne, vil han begynde at arbejde igen i Haiti. Derfor vil det selvfølgelig også være vigtigt at se ham snart, siger Henrik Tranum Kristensen.
Siden Jens Tranum natten mellem søndag og mandag sendte en mail om, at han havde det godt, har familien ikke hørt nyt.
- Vi arbejder på at få mail og telefonkontakt til ham i Haiti, men det er ikke så nemt, og vi ved ikke, hvornår det bliver muligt, fortæller Henrik Tranum Kristensen.
Jens Tranum Kristensen er indlagt på et hospital i den argentinske FN-lejr i Port-au-Prince.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker