Tre anholdt efter opgør i Vollsmose

Mand kom til skade under opgør i det fri på parkeringsplads. Flere meldinger om skud.

En person kom tirsdag aften til skade under et opgør i Vollsmose i Odense, oplyser politiet. Der kom flere anmeldelser om, at der var affyret skud, men det var i første omgang uklart, om den tilskadekomne var såret af et skud eller et knivstik i benet.
- Vi har tre anholdte, og området er spærret af, siger vagtchef Jesper Fält i Fyns Politi.
Alarmen lød cirka klokken 19.30, og flere patruljer og en ambulance blev sendt til parkeringspladsen ved Bøgeparken nr. 90. Den kvæstede blev kørt til sygehuset.
Politiet tilkaldte teknikere for at undersøge det afspærrede område.

/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret