Betjente gik i aktion på Vesterbro i København klokken fire i morges og anholdt tre unge for drabsforsøg.
En stribe opgør mellem unge med relationer til bandemiljøet er måske ved at blive opklaret. Tidligt i morges blev tre mænd anholdt på Vesterbro i København, og de sigtes for at ville dræbe en 25-årig mand den 30. april på Søborg Hovedgade. Først blev manden påkørt, og derefter blev han overfaldet med en skruetrækker.
I en lejlighed fandt betjentene blandt andet ammunition og beskyttelsesveste.
- Drabsforsøget er blot én sag ud af et større sagskompleks, der omhandler banderelaterede drabsforsøg og skudepisoder på Vestegnen og i København, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen fra Københavns Vestegns Politi. Der er tale om interne opgør i bandemiljøet omkring Værebro og Nørrebro, lyder formodningen.
I sagerne er i forvejen seks andre varetægtsfængslet.
De tre anholdte er 21, 22 og 23 år, og alle bliver fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned