"Det er som at blive pisset i ansigtet"
Sådan lyder reaktionen fra en af de 74 Røde Kors-medarbejdere, der tirsdag fik besked om, at deres arbejdsplads skal lukke.
Fra november lukker asylcentrene Hvilested og Rødby på Lolland samt Holmegård på Langeland.
Begrundelsen lyder, at behovet for indkvarteringspladser er faldende. Flere medarbejdere ryster dog på hovedet over, at man har valgt at lukket tre centre, som alle kun har eksisteret i lidt over et halvt år.
- Nu har man brugt så mange penge på at starte to centre og en skole op (på Lolland), og så vælger man at lukke dem med det samme igen, siger netværksmedarbejder Jesper Ploug fra Rødby Asylcenter.
Lige nu bor der 72 asylsøgere på centret i Rødby, der har en kapacitet på 80 asylsøgere. Medarbejderne har således stadig masser at rive i.
- Forklaringen er, at sagsbehandlingen i Udlændingeservice går hurtigere, og asylsøgerne får hurtigere svar. Derfor er der et faldende behov for sengepladser, siger Jørgen Chemnitz, der chef for asylafdelingen i Røde Kors.
Mellem 150 og 160 personer forlader de danske asylcentre hver måned. Det er langt flere end tidligere, og netop dette anser Jørgen Chemnitzs som et resultat af hurtigere sagsbehandling i Udlændingeservice.
- Det er positivt, at beboerne får hurtigere svar, men derfor er det jo stadig træls, at så mange medarbejdere mister deres job. De skulle lige til at høste frugterne af den faglige indsats, og så lukker man, siger han.
Omkring 320 asylsøgere skal enten sendes hjem eller overflyttes til et andet center, inden centrene lukker til november. Nyheden fik især medarbejderne til at vende mundvigene nedad.
- Langt de fleste er kede af det, og så er det jo et udkantsområde, så det er svært at finde nyt arbejde, siger centerleder på de to asylcentre på Lolland, Mariann Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde