Tre danske soldater såret af vejsidebombe
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Tre danske soldater er onsdag eftermiddag blevet såret af en vejsidebombe i Helmanprovinsen i Afghanistan, oplyser Hærens Operative Kommando.
Soldaterne kommer fra ingeniør-detachementet og deltog sammen med Bravo-kompagniet i en operation øst for patruljebase Hazrat. De sad i deres køretøj, da sprængladningen blev udløst.
Efter episoden viste soldaterne tegn på trykskader og modtog derfor førstehjælp på stedet. De blev efterfølgende fløjet med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, hvor de modtog behandling.
De tre soldater har selv talt med deres pårørende og har det efter omstændighederne godt. Det forventes, at de bliver udskrevet fra felthospitalet onsdag aften og overført til infirmeriet i den danske Camp Viking.
Alle tre soldater er udsendt af Ingeniørregimentet i Skive.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde