Tre mænd blev her til morgen fundet skyldige i at have banket den enes eks-kone til døde og bundet hendes veninde.
Selv om de har forsøgt at skyde skylden på hinanden, blev alle tre fundet skyldige i drab.
Det skete fredag morgen, da Retten i Sønderborg fortsatte sagen om drabet på Anne Pedersen, der natten til 1. september sidste år blev dræbt hos en veninde i Sommersted nær Haderslev.
De tre tiltalte blev også fundet skyldige frihedsberøvelse, ved at have bundet veninden, mens drabet fandt sted.
Den 35-årige mor til fem blev banket ihjel. Obduktionen viste, at hun havde 48 skader fordelt rundt om på kroppen. Blandt andet blev hun slået med en flaske, skåret med glasskår og fik en øloplukker presset ind i tindingen.
De tre mænd har under sagen alle forsøgt at nedspille deres egen rolle. De har dog erkendt, at de tog over til kvinden for at "give hende en røvfuld". Hun havde netop forladt sin mand - den ene af de tre tiltalte - og var flyttet over til veninden.
Den dødelig vold fandt sted, mens Anne Pedersens veninde selv lå bundet i værelset ved siden af. Politiet kom ind i sagen, da det lykkedes den døende kvinde at ringe til alarmcentralen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned