TRODS SNE OG KRIG BUGNER DE DANSKE GASLAGRE MERE END I FJOR
Danmarks gaslagerbeholdning er midt i december markant højere end sidste år. Det samme gælder samlet i Europa.
De danske gaslagre er fyldt betydeligt mere op på dette tidspunkt i december, end de var på det tilsvarende tidspunkt sidste år.
Det viser en opgørelse fra AGSI+, som opgør gaslagerbeholdningen, ifølge Dansk Industri (DI).
De danske gaslagre er fyldt 89,3 procent op mod 73 procent på samme tidspunkt sidste år.
Troels Ranis, branchedirektør ved DI Energi, glæder sig over de bugnende gaslagre.
- Selv om de kolde dage i december har øget gasforbruget, så er de nye tal virkelig gode nyheder.
- De viser klart og tydeligt, at vi stadig har forholdsvis fyldte lagre set i forhold til sidste år, og det er helt afgørende for vores forsyningssikkerhed denne vinter, siger han.
De store beholdninger af gas skyldes ifølge Ranis til dels, at der er gjort en politisk og borgermæssig indsats for at spare på forbruget.
- Vi må ikke slippe tøjlerne, for spareindsatsen er stadig nødvendig for at sikre vores energiforsyning. Den billigste energi er den, vi ikke bruger, så det er afgørende, at investeringerne i energieffektivisering øges, siger han.
I Europa er de tilsvarende tal 83,5 procent mod 57,9 procent sidste år.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker