Tropenat på Lolland

Lollikkerne svedte i tropenatten med en temperatur på 21,6 grader. Natten er den varmeste i fire år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Natten mellem lørdag og søndag har været den varmeste i fire år.

For tredje gang i år har danskerne svedt i det man kalder en tropenat, med temperaturer, der ikke nåede under 20 grader. Og i nat oplevede vi tilmed den varmeste nat i fire år, oplyser TV2 Vejrcenter.

21,6 grader - længere nåede temperaturen ikke ned i nat på Langø på Vestlolland. Det er dog ikke kun Lolland, der kan prale af tropenat. Mange andre i landet oplevede man fænomenet.

-Tropenatten er med ganske stor sandsynlighed en af de varmeste igennem tiden - og vi skal tilbage til 2006, for at finde en tilsvarende nattevarme.

Her havde man en varm nat ved Kegnæs på Als med netop 21,6 grader. Med 23 grader natten til den 26. august 1997 holder Christiansø dog rekorden som den varmeste nat, fortæller Danny Høgsholt fra TV2 Vejrcenter

Den kommende nat kan også gå hen og blive en tropenat med temperaturer, der ikke kommer under 20 grader. Muligheden for tropenat er størst på Sjælland og Bornholm.

/ritzau/