En hjerneskadet soldat overtalte Rigshospitalet til at behandle ham i trykkammer, og resultatet overrasker lægerne.
- Vi mener, det her er ret nyt, siger lederen af trykkammeret på
Rigshospitalet, overlæge dr.med. Erik Jansen, til Politiken.
- Det er formentlig første gang i Europa, at man har kunnet dokumentere
fremskridt på en hjerneskadet patient ved trykkammerbehandling, siger Erik
Jansen.
Trykkammeret minder om en dykkerklokke. Her udsættes patienten for et tryk, der svarer til et dyk ned på 14 meters vanddybde. Samtidig indåndes ren ilt i halvanden time.
- Dødt væv kan vi ikke bringe til live, uanset hvor det sidder. Men væv, der er
lige på kanten til overlevelse, kan vi måske redde ind til at blive
funktionsdueligt, siger Erik Jansen til Politiken.
Soldaten blev skudt i hovedet af en snigskytte i Afghanistan i 2006 og overlevede kun med nød og næppe. Hjernen var imidlertid så skadet, at hans ben og arme var lammet.
Den skadede soldat sidder stadig i kørestol, men kan bruge venstre arm, gå
langsomt med støtte fra en enkelt person, og han er i stand til at arbejde på
deltid på Antvorskov Kaserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde