Sådan siger Mette Dahl-Jensen, der er kommunikations- og pressechef ved Visit Denmark.
Men torsdagens episode, hvor en journalist blev overfaldet, afklædt og smidt væk fra staden for at filme i Pusher Street, er ikke noget, der afholder Visit Denmark fra stadig at omtale bydelen i sin markedsføring af Danmark.
- Vi kunne sagtes finde på at fremhæve Christiania, ligesom vi fremhæver Vesterbro eller Nørrebro. Men med hensyn til turismen er det bare altid uheldigt, når der sker noget ulovligt, siger hun til Ritzau.
- Christiania er jo en del af København og har mange kvaliteter, en god historie og en unik beliggenhed. Og der er stor kendskab til Christiania ude i verden, tilføjer hun.
Salgs- og marketingdirektør ved Wonderful Copenhagen Ole Andersen er enig og fortæller, at de altid opfordrer turister til at tage forholdsregler, hvis de vil besøge bydelen.
- Vi skriver forholdsreglerne for turister på vores hjemmeside og oplyser om, at i området omkring Pusher Street skal de ikke have kameraerne fremme. Og vores erfaring er, at de fleste har en god oplevelse, hvis de overholder de regler, siger han.
Han understreger, at de ikke nødvendigvis er enige i reglerne, men at det ikke er noget, der afholder turister fra at besøge staden.
- Christiania er en stor og efterspurgt turistattraktion i København. Det er faktisk en af de mest sete attraktion i København, siger han om fristaden.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned