Tusinder så VM-kamp på storskærm

Tusinder af fodboldglade danskere så i København lørdagens nervepirrende VM-kamp mellem Danmark og Cameroun på storskærme. Men alt foregik i ro og orden, melder politiet.

Ifølge den centrale vagtleder på Politigården i København var 8000-10.000 mennesker samlet på Rådhuspladsen for at følge kampen på stor skærm. På Kvæsthusbroen var omkring 3500 mødt op for at se kampen på tv.

Politiet havde kun udkommanderet ganske få betjente til arrangementerne, mest af hensyn til eventuelle omlægninger af trafikken. Og der blev da heller ikke brug for flere, oplyser vagthavende.

Også Tivoli viste VM-kampen for havens gæster.

/ritzau/

Der var ingen ballade, da tusindvis af københavnere overværede 2-1-sejren over Cameroun på storskærm i det fri.

Offentliggjort Sidst opdateret