Tusindvis af danskere bliver snydt af udlejere
Foto: Thomas Borberg.
Thomas Borberg.
Det er særligt i de større byer København, Aarhus og Odense at folk betaler for meget i leje.
Lejeloven sætter grænser for, hvad udlejere må kræve i månedlig leje, og i rigtig mange tilfælde bliver lejerne snydt, viser en ny opgørelse fra sitet Tjekdinleje.dk.
Siden hjemmesiden blev lanceret for halvanden måned siden, har over 11.000 lejere tjekket, om de betaler en fair pris - eller om den er for høj.
6.846 af de udførte lejetjek har vist, at der i det pågældende lejemål betales en for høj leje. Det svarer til næsten to ud af tre, skriver metroxpress.
Det er særligt i de større byer København, Aarhus og Odense at folk betaler for meget i leje, men også i små byer er der mange, der betaler for meget i husleje.
På Tjekdinleje.dk kan danskere tjekke, om de betaler for meget i leje, ved at indtaste postnummer, kvadratmeter, månedlig husleje samt vurdere køkkenets og badeværelsets stand. Siden udregner den besparelse, man eventuelt kan få, hvis man søger om huslejenedsættelse.
Tjekdinleje.dk samarbejder med blandt andre Lejerforening.dk og Odense Lejerforening for at sikre, at udregningerne er korrekte.
- Vi har faktisk indregnet i algoritmen, at folk er pessimistiske, når de vurderer deres egen lejlighed, og så vil vi hellere fortælle for få lejere, at de betaler for meget, og så være på den sikre side, end fortælle for mange, at de kan spare penge, hvis vi ikke er sikre, forklarer Anton Wrisberg, der er den ene af de to iværksættere bag sitet, til metroxpress.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker