Tusindvis af håndboldfans kan få festen spoleret af kraftig blæst
Seneste prognose viser, at vinden blot skal tage en lille smule til, førend Øresundsbroen må lukke for biler.
Tusindvis af danske håndboldfans kan risikere at blive mødt af en grim overraskelse senere i dag.
Bliver vinden bare en smule kraftigere, end de nuværende prognoser viser, er den nemlig for kraftig til, at biler må køre over Øresundsbroen.
Som det ser ud nu, topper vinden med 24 meter i sekundet, fortæller Tina Andersen, der er trafikleder ved broen.
Køretøjer må ikke krydse broen, hvis vindhastigheden overstiger 25 meter i sekundet.
- Så det er jo tæt på.
- Jeg vil råde folk til at tage tidligt afsted, hvis de gerne vil være sikre på at komme afsted, siger hun.
Der er størst risiko for, at broen bliver nødt til at lukke mellem klokken 17.00 og 21.00, da det er her, prognoserne viser, at vinden bliver kraftigst.
Lukker broen for biler, er der dog stadig mulighed for, at man kan komme afsted. Tog kan nemlig køre, så længe vindhastigheden ikke er over 27 meter i sekundet.
På rejseplanen.dk ser det søndag formiddag ud til, at der stadig er ledige togbilletter, selv om enkelte tog er aflyst.
Danmarks herrelandshold spiller klokken 20.30 søndag kamp mod Bahrain ved VM i håndbold i Malmö Arena. Ved sidste kamp havde cirka 10.000 danske fans har købt billet til kampen.
Ekstra Bladet skriver, at der igen søndag forventes at være omkring 10.000 danske fans på lægterne.
Danmark er blandt favoritterne til at tage guldet ved verdensmesterskabet. I så fald ville det være tredje gang i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned