TV 2-chef er sygemeldt efter kritik af falsk historie
TV 2 har fået kritik for, at mediet få dage før valget i Grønland bragte en historie om formanden for Inuit Ataqatigiit (IA), Múte Egede. I artiklen blev det fremført, at Múte Egede havde været inhabil i to sager, som han havde selv haft en økonomisk fordel af. Men det var forkert. (Arkivfoto) Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Historie om grønlandsk landsstyreformand var falsk. TV 2-redaktionschef har nu sygemeldt sig.
TV 2-redaktionschef Ulla Østergaard har sygemeldt sig. Det bekræfter TV 2 ifølge B.T.
Sygemeldingen kommer efter hård kritik af hendes rolle i en falsk historie op til det grønlandske valg i starten af april.
TV 2 har fået kritik for, at mediet få dage før valget i Grønland bragte en historie om formanden for Inuit Ataqatigiit (IA), Múte Egede.
I artiklen blev det fremført, at Múte Egede havde været inhabil i to sager, som han havde selv haft en økonomisk fordel af.
Men det var forkert, og TV 2 måtte trække historien tilbage og beklage, at den var blevet bragt.
TV 2's historie var lavet efter henvendelse fra en kilde, og ifølge Ekstra Bladet var det Ulla Østergaard, som havde presset på for at få lavet historien.
Ifølge B.T., der har set en intern mail til medarbejderne på TV 2, er Ulla Østergaard berørt af den medieomtale, der har været af sagen. Hun har undskyldt og beklaget historien, står der i mailen.
Múte Egede, der endte med at vinde valget og blive landsstyreformand, mener selv, at historien var plantet for at påvirke valgets udfald.
- Jeg kan ikke udlægge det anderledes. Det kommer fire dage før det grønlandske valg.
- På et belejligt tidspunkt, når slutspurten er i gang. Jeg kan kun se, at det er en plantet historie, der har til hensigt at påvirke valget, sagde han mandag til Berlingske.
Hos TV 2 har nyhedsdirektør Ulla Pors afvist, at der har ligget et ønske om at påvirke valget fra mediets side.
- Jeg er utrolig ked af den historie. Den skulle aldrig have været bragt, sagde hun søndag i programmet "Presselogen".
- Men ud fra det, jeg har undersøgt på TV 2, så er det ikke nogen, der er lavet den her fejl med vilje, sagde Ulla Pors.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde