TV 2 News sender nyheder igen efter tekniske problemer
Der var tekniske udfordringer hos TV 2 News mandag morgen, men kort efter klokken 09.00 kører kanalen igen.
TV 2 News var mandag morgen ramt af tekniske problemer og udkom derfor ikke med nyheder.
Men kort efter klokken 09.00 er tv-kanalen igen oppe at køre, skriver mediet selv.
- TV 2 News udkommer igen fra klokken 09.00 efter at have haft tekniske problemer. Der har ikke været sendt friske morgennyheder på TV 2 News mandag mellem klokken 06.00 og 09.00, skriver TV 2.
Det er fortsat uvist, hvad årsagen til problemerne var.
Typisk går TV 2 News på med morgennyheder fra klokken 06.00.
TV 2 News er Danmarks eneste danske 24-timers nyhedskanal.
Kanalen gik i luften 1. december 2006. News har ifølge TV 2 selv hver dag knap 700.000 seere, der hver ser med i over en time i gennemsnit.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker