Dansk Folkehjælps generalsekretær kan ikke genkende den kritik, som et TV-Lolland-indslag bringer frem, og som flere medier har fulgt op på.
- Vi er en humanitær organisation, der ikke gør forskel på folk, uanset hvor de kommer fra, lyder det fra Dansk Folkehjælps generalsekretær, Klaus Nørlem, som har svært ved at forholde sig til den kritik, som et TV-Lolland-indslag har skabt. En kritik, som både BT og P4 Sjælland har valgt at bringe videre.
Indslaget omhandler den årlige julefest i Lalandia for økonomisk trængte familier. To anonyme kvinder, hvoraf den ene viser sig at tage hjem før festen på grund af indbrud i hjemmet, kritiserer, at julearrangementet i 2011 skulle være blevet ødelagt af gæster med anden etnisk baggrund end dansk, som stillede sig op og dansede mavedans. Et billede, som Klaus Nørlem ikke kan genkende.
- Det er en storm i et glas vand og et udtryk for intolerance, fastslår han, der blandt andet fra Lalandias ansatte har fået en anden version af julefesten.
- Klokken 21, da mange havde trukket sig tilbage, spurgte 6-8 kvinder med udenlandsk baggrund, om de måtte give et dansenummer for at vise noget fra deres kultur, og det vakte stor begejstring i salen, siger Klaus Nørlem og tilføjer, at 10 procent af dem, som Dansk Folkehjælp hjælper, har anden etnisk baggrund end dansk.
I parentes bemærket fortæller Klaus Nørlem, at TV-Lollands egen redaktør var tilstede ved julefesten på foranledning af Dansk Folkehjælp - altså som gæst og ikke i regi af TV-Lolland.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde