TV-serie giver lille sagsboom i byretterne
Foto: Martin Lehman
Martin Lehman
Flere mennesker end ellers ønsker at få testamenter bekræftet hos notaren i byretterne.
Tv-serien "Arvingerne" fik et kæmpe publikum tidligere i år - og fiktionen har tilsyneladende også fået mange mennesker til at lave testamenter.
En ny statistik fra Domstolsstyrelsen fortæller om et lille boom i de såkaldte notarialforretninger - altså hvor en notar bekræfter underskrifter på testamenter og andre dokumenter.
I årets første seks måneder har byretterne ordnet 37.696 af den slags opgaver, og det er næsten 5000 flere end i samme periode i de foregående fire år. Fra 2010 til 2013 lå halvårstallet på cirka 32.000, fremgår det af statistikken.
Den ret markante udvikling er muligvis "en konsekvens af tv-serien Arvingerne", hedder det i en pressemeddelelse fra Domstolsstyrelsen tirsdag. Første afsnit af Arvingerne blev sendt i januar i år på DR 1.
I øvrigt fremgår det af statistikken, at byretterne afsluttede lidt flere sager, end de fik ind ad døren. Samtidig er sagsbehandlingstiden blevet lidt kortere.
Men samme positive tendens ses ikke hos de to landsretter. Her tager det i gennemsnit 13,6 måneder at få en afgørelse i en civil sag, som er blevet anket fra en byret.
Hvis retssagen er principiel og skal begynde ved landsretten, går der i snit 23 måneder fra start til slut, fremgår det af tallene. Problemet med de lange ventetider ved Østre og Vestre Landsret har været et emne, som advokater og dommere har forsøgt at råbe op om i længere tid.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker