Den tyske tv-station ZDF har valgt at aflyse et interview med den danske muhammedtegner Kurt Westergaard, oplyser Jyllands-Postens netavis. Interviewet skulle have været bragt på stationens populære Markus Lanz Show på tirsdag.
Galleriejer Erik Guldager, Skanderborg, der også skulle have deltaget i programmet, fortæller, at ZDF har valgt at aflyse optagelserne på grund af frygt for medarbejdernes liv og sikkerheden omkring og efter tv-showet.
- ZDF er angiveligt under pres fra en eller flere grupperinger. Det er endnu et eksempel på censur og selvcensur grundet frygt for voldelige repressalier, hvilket jeg dybt skal beklage. Fremtiden tegner med hensyn til åbenhed, frihed og debat mere mørk end tidligere, siger Erik Guldager.
ZDF vil først udtale sig om sagen på mandag, oplyser en pressemedarbejder til jp.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker