Tv-stationer går ind i kampen for at hjælpe flygtninge
DR og TV2 vil i samarbejde med danske nødhjælpsorganisationer sætte opmærksomhed på syriske flygtninge.
Søndag 20. september holder Danmarks Radio og TV2 i samarbejde et indsamlingsshow med hjælp fra 12 nødhjælpsorganisationer.
Pengene skal gå til syrere, der er drevet på flugt internt i Syrien og i nærområderne. Tv-stationerne håber, at de kan motivere danskerne til at hjælpe, siger Gitte Rabøl, mediedirektør i DR i en pressemeddelelse.
- Det er en ekstraordinær humanitær krisesituation, der udspiller sig i og omkring Syrien lige nu. En konflikt som er tragisk - og ekstrem kompleks - og som i den grad har sat sig dybt i os alle. Derfor er det nu, DR og TV2 rykker sammen for at gøre det, vi kan sammen med hele befolkningen, siger Gitte Rabøl.
Nødhjælpsorganisationer, der medvirker til afviklingen af indsamlingen, får til opgave at fordele pengene efter showet, og de skal sørge for at bidragene bliver brugt bedst muligt.
Ifølge Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, vil pengene fra en landsindsamling falde på et tørt sted, da der er 12 millioner flygtninge internt i Syrien og i nærområderne.
- Syrien er vor tids største humanitære katastrofe. Hjælpen i dag er utilstrækkelig og landene omkring Syrien er under massivt pres og på randen af kollaps. Derfor er det afgørende at hjælpe nu, siger Andreas Kamm.
I dagene op til indsamlingsshowet vil de to tv-stationer opfordre seere og lyttere til at bidrage, og derfor bliver indsamlingsshowet finalen på indsamlingen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker