Det vakte stor opsigt, da TV2 i juli sidste år viste skjulte optagelser af hjemmehjælpere fra institutionen Håndværkerhaven i København.
Tv-billederne viste, at hjemmehjælperne tog ud for at handle privat i stedet for at være hos borgerne i de tidsrum, som fremgik af deres tidsregistrering. Hjemmehjælperne blev også afsløret i at koordinere snyd med registreringen.
Nu har Pressenævnet givet TV2 medhold i, at det var i orden at vise de skjulte optagelser. Ifølge nævnet vejer hensynet til offentlighedens interesse i vilkårene for de ældre tungere end hensynet til de ansatte, som blev filmet.
Afgørelsen er en sejr for den redelige, kritiske og dybdeborende journalistik, mener TV2's nyhedschef Jacob Nybroe.
- Vi har aldrig været i tvivl om, at vores afsløringer af den systematiske svindel i hjemmeplejen var fuldt ud dokumenterede. Og det er selvfølgelig glædeligt for TV2, at et enigt Pressenævn i dag har draget den samme konklusion, siger TV2s nyhedschef, Jacob Nybroe.
Sagen har ført til flere afskedigelser og tjenestelige sanktioner for blandt andet de menige medarbejdere, hvoraf fire klagede til Pressenævnet støttet af fagforeningen FOA.
De fire hjemmehjælpere mente ikke, at TV2 havde ret til at vise tv-billederne, som de ikke var klar over blev optaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde