En 37-årig journalist på TV2s udlandsredaktion er blevet smittet med influenza H1N1. Tre kolleger er i forebyggende behandling.
En kvindelig journalist fra TV2s udlandsredaktion er kommet i behandling, efter hun for nylig blev smittet med influenza H1N1, også kaldet svineinfluenza. Det bekræfter nyhedschef Michael Dyrby over for Ritzau. Den 37-årige journalist havde været en tur i Storbritannien, men efter hjemkomsten til Danmark fik hun det dårligt.
- Hun havde det skidt i et par dage, og til sidst blev hun undersøgt for influenzaen. Og embedslægen bekræftede, at den var altså var god nok, fortæller Michael Dyrby.
Tre andre medarbejdere på TV2s udlandsredaktion var på arbejde samtidig med den 37-årige kvinde, og de får nu forebyggende behandling for influenzaen.
I alt 16 danskere er ifølge Sundhedsstyrelsen blevet smittet med H1N1. 11 danskere har fået influenzaen i udlandet og fem i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned