TV2 sender 120 ansatte hjem - alle parter er tilfredse
En lang række medarbejdere på TV2 sendes hjem indtil udgangen af juli, hvis aftale falder på plads.
Mange brancher er hårdt ramt af coronakrisen, og mediebranchen er ingen undtagelse.
Således vil tv-stationen TV2 i en ny plan sende en lang række medarbejdere hjem med næsten fuld løn indtil den 31. juli. Det skriver Børsen og Journalisten.
Børsen kan ydermere fortælle, at det drejer sig om omkring 120 ansatte og både indbefatter fastansatte og freelancere.
- Vi har nogle udfordringer med opgaver til folk - særligt på sporten.
- Derfor har vi forhandlet med tillidsrepræsentanterne om at lave en ordning, hvor vi kan hjemsende medarbejdere med eller uden hjælpepakke, siger Mikkel Hertz, der er nyhedsdirektør på TV2, til Børsen.
Aftalen betyder, at de ansatte sendes hjem med næsten fuld løn. Langt hovedparten er ansatte i sportsafdelingen, hvor stort set alle begivenheder i sommeren i år er aflyst.
Her skal 100 ansatte efter planen sendes hjem.
Også i nyhedsafdelingen skal en række ansatte ifølge aftalen sendes hjem.
Aftalen skal nu godkendes af medarbejderstaben, men ledelse og tillidsrepræsentanter er ifølge Børsen enige.
Tidligere under coronakrisen indgik TV2 en aftale, der sikrede de løst tilknyttede medarbejdere i april.
Den gik ud på, at de fastansatte afgav en af fem årlige fridage, som optjenes som følge af skiftende vagter.
Men nu kommer altså yderligere en aftale formentlig i hus.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned