Hver gang en patient i psykiatrien bæltefikseres, har lægen pligt til at registrere det, så Sundhedsstyrelsen kan føre statistik over, hvor ofte det sker. Bare ikke hvis der er tale om børn under 15 år. Sådan er reglerne i dag, men dem er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) nu klar til at ændre, skriver Kristeligt Dagblad.
- Jeg vil gerne selv følge udviklingen på dette område. Derfor er jeg åben overfor, at man fremover særskilt registrerer psykiatrisk behandling, som barnet modsætter sig, men som ikke er tvang i lovens forstand, fordi forældrene har samtykket, skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.
I sidste uge kunne Kristeligt Dagblad fortælle, hvordan personalet på de børnepsykiatriske afdelinger kan nøjes med at indhente samtykke fra forældrene, når de ønsker at anvende tvang uden at skulle registrere indgrebene. Det har siden fået et flertal af Folketingets psykiatriordførere til at kritisere den nuværende lovgivning.
Venstre, De Radikale, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønsker alle, at der sker ændringer, så man fremover kan følge med i, hvor megen tvang der benyttes inden for børnepsykiatrien på samme måde, som det er muligt inden for voksenpsykiatrien.
Med sundhedsministerens nye initiativ ser det ud til, at de kritiske røster er blevet hørt, og at den forskelsbehandling, der er nu, står for fald.
- Jeg er klar over, at bæltefiksering eller lignende ofte vil opleves som et voldsomt skridt over for den enkelte - også børn, skriver Jakob Axel Nielsen i sin mail til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde