Tvillinger er mindre udsat for at begå selvmord end resten af befolkningen. Det viser forskning fra Syddansk Universitet offentliggjort i tidskriftet British
Medical Journal, skriver Kristeligt Dagblad.
Undersøgelsen siger ikke noget om hvorfor, men en af forskerne bag undersøgelsen professor Kaare Christensen mener, at det handler om, at den anden
tvilling udgør et stærkt netværk i krisetider:
- Mit gæt er, at det handler om, at tvillinger har en makker. Vi ved, at ensomhed er en risikofaktor for selvmord, og jeg vil tro, at den ikke er lige så udtalt hos tvillinger. Der er en magen til en selv, som man har ansvar for og kan få hjælp fra, siger Kaare Christensen, der også er leder af Det danske tvillinge-register.
I undersøgelsen har forskerne fulgt 21.653 tvillingpar i en periode over 51 år. Generelt har tvillinger ikke en lavere dødelighed end den almindelige befolkning, men studiet viste, at hvor der var 173 og 120 selvmord hos henholdsvis mændene og kvinderne i normalbefolkningen, var der kun 128 selvmord blandt mændene og 83 blandt kvinderne i tvillingegruppen. Resultatet gjaldt både enæggede og tveæggede tvillinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker