Tycho Brahe får ny dag og ny begravelse

Den verdenskendte danske astronom Tycho Brahes grav i Prag bliver igen genåbnet.

Det sker mandag den 15. november.

Myndighederne har givet lov til, at graven med astronomens knogler, skægrester og ligklædestykker genåbnes med henblik på yderligere videnskabelige undersøgelser af astronomens liv, der sluttede for 409 år siden.

Resterne af den verdenskendte astronom ligger i en halvanden meter lang forseglet zinkkiste i Teynkirken i Prag.

Den blev senest åbnet i 1901, da en tjekkisk læge undersøgte de jordiske rester af astronomen.

Den danske Tycho Brahe-ekspert, Jens Vellev, siger, at de jordiske rester af Tycho Brahe samt hans hustru vil blive taget op den 15. november med henblik på skanning og andre undersøgelser.

Formålet med projektet i Prag er at skabe et billede af Tycho Brahes liv og måske finde årsagen til hans død. Og hvorfor han rejste til Prag fra Øresundsøen Hven.

- Kan undersøgelserne af hans knogler give et fingerpeg om hans liv. Var han hypokonder, spørger Jens Vellev, der er lektor i middelalder- og renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet.

Én teori går på, at Tycho Brahes blære sprang, fordi han ikke tids nok fik forsørget i forbindelse med en middag hos en baron, og hvor der blev drukket tæt.

Enten den 19. eller den 20. november vil der blive en genbegravelse af Tycho Brahes rester i en ny trækiste, måske med deltagelse af notabiliteter fra det danske kongehus.

/ritzau/

Manden, der er forbundet med de uheldige dage, får en ny begravelse, efter at videnskabsfolk igen undersøger hans jordiske rester i Prag .

Offentliggjort Sidst opdateret