Tyggegummi-arvingen der blev fondsformand
Claus Bagger-Sørensen fylder 50 år den 7. november. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Tirsdag den 7. november fylder administrerende direktør og tyggegummi-arving Claus Bagger-Sørensen 50 år.
Nogle bliver født med en sølvske i munden.
Andre har byttet skeen ud med tyggegummi.
Det gør sig gældende for Claus Bagger-Sørensen, der er fjerde generation i det danske tyggegummi-imperium, som blandt andet skabte tyggegummimærkerne Stimorol og V6.
Tirsdag den 7. november fylder administrerende direktør og tyggegummi-arving Claus Bagger-Sørensen 50 år.
Den første fabrik hed Vejle Tyggegummi. Så skiftede firmaet navn til Dansk Tyggegummifabrik og senere Dandy.
I 2002 solgte familien Bagger-Sørensen dens kendte tyggegummimærker, en tyggegummifabrik i Rusland og den internationale salgsorganisation til den britiske koncern Cadbury Schweppes.
Salget gjorde familiens medlemmer, bestående af Anne Marie og Holger Bagger-Sørensen samt storebror Steen og lillebror Claus, til milliardærer.
Familien beholdt dog dele af virksomheden, der siden flere gange har haft en årlig milliardomsætning.
I dag er Claus Bagger-Sørensen formand for Bagger-Sørensen Fondens bestyrelse.
Dens formål er "at yde støtte af almennyttig eller almenvelgørende karakter til kulturelle eller sociale aktiviteter samt til videnskabelige aktiviteter med tilknytning til odontologiske eller medicinske områder".
Fonden har særlig opmærksomhed på diabetes, odontologi, oftalmologi, cøliaki, autisme og Neurofibromatosis Recklinghausen.
Det er dog ikke noget, Claus Bagger-Sørensen har råbt højt om.
Sidste års prisuddeling var første gang, fonden lavede et opslag på det sociale medie LinkedIn for at gøre opmærksom på uddelingen.
I den forbindelse udtalte Claus Bagger-Sørensen sig til Jyllands-Posten:
- Det krævede også lidt overtalelse, for der er jo ingen af os, der er voldsomt aktive på de sociale medier.
Claus Bagger-Sørensen har netop stået i spidsen for en ny uddeling af fondens priser.
13. september uddelte Bagger-Sørensen Fonden fire priser til en samlet værdi af 1,25 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker