Tysk politi er ifølge Greenpeace gået om bord på skibet Beluga 2, hvorfra Greenpeace-folk det meste af dagen har dumpet kampesten på havbunden ud for Sild Rev syd for Rømø.
Politiet har ifølge miljøorganisationen flere gange været til stede ved aktionen med to helikoptere, men har indtil nu blot observeret.
Sild Rev, der ligger i tysk farvand, er et såkaldt Natura 2000-område, som den tyske regering er forpligtet af EU til at beskytte. Det er dog ifølge Greenpeace ikke sket, siden området blev udpeget som bevaringsværdigt i 2004.
Og det har nu fået Greenpeace til at gå i aktion, fortæller Hanne Lyng Winter, der er havbiolog i Greenpeace Norden.
- Stenene skaber en form for barriere, der for eksempel gør bundtrawling svært. Det bliver også sværere at suge sand og grus op fra havbunden.
- Sild Rev er et område, man har udpeget som ekstra beskyttelsesværdigt, men alt er fortsat tilladt, siger hun.
For tre år siden var tysk Greenpeace i en lignende aktion i området. Kravet var dengang det samme: respekter Natura 2000-området og stop fiskeriaktiviteten.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker