Ualmindeligt almindeligt vintervejr

Kulden og det vinterlige vejr dog uden nedbør fortsætter hele den kommende uge. Det største lyspunkt bliver en daglig temperaturstigning de kommende dage på måske én grad per dag, hvis vi er heldige.

- Det er ualmindeligt almindeligt danske vejr for denne årstid, og som typisk vil vare til et stykke ind i marts, siger meteorolog Jens Ringgård Christiansen fra TV2 vejret.

Mandag bliver fortsat meget skyet, tirsdag lidt mere solskin og så tegner onsdag til en flot dag med meget solskin. Men altså fortsat kun med 2-4 grader varme.

Det daglige lange seje træk med en enkelt grads temperaturstigning per dag vil betyde, at temperaturen sidst på ugen kan snige sig op i retning af fem grader.

Det er det kolde hav omkring det beskedne danske landareal, der holder kulden fast omkring os som en træls termostat, der har sat sig fast på for lave grader. Herunder altså også med fortsat nattefrost som i Danmark typisk fortsætter til hen mod slutningen af marts.

Så var det da godt, vi vandt en Oscar.

/ritzau/

Se frem til onsdag, som bliver ugens mest solrige dag. Og vær ellers forberedt på fortsat vinterligt vejr.

Offentliggjort Sidst opdateret